Inspektion af last for vores kunde BMG A/S

For vores kunde BMG A/S, der er total leverandør af varer inden for landbrug og dyrefoder, har vi til opgave at overvåge lastningen af 7.700 tons foderhvede og kontrollere varen, kvaliteten, kvantum samt udføre prøveudtagning.

BMG A/S køber varen fra mange større og mindre leverandører af korn. Disse mindre partier konsolideres i en afskibning til deres køber. Vores inspektion og kontrol af disse lastninger indebærer, at vi inden lastningen på skibet påbegyndes, kontrollerer skibet for renhed samt generel kondition med henblik på efterfølgende lastning og transport af varen.

Under levering af varen til lastestedet, prøvetages varen løbende efterhånden som den leveres til skibet og der udføres private analyser således man er klar over kvaliteten der leveres. Varer der ikke opfylder kravene, f.eks. ved at der findes levende skadedyr i varen, eller vandindholdet ikke stemmer overens med kontrakten, bliver returneret til leverandøren. Det leverede kvantum der er lastet ombord kontrolleres for korrekt vejning, samt at vægtene benyttet hertil, har de nødvendige og gyldige kalibreringer.

Efter endt lastning indsendes prøver til officielle laboratorie analyser samt distribueres i.h.t. handelskontrakten for forsendelsen.

Endeligt udstedes de nødvendige certifikater i relation til forsendelse- og handelskontrakt.

BMG A/S, udtaler her; ”Vi har anvendt Baltic Control i mange år, idet vi her har en troværdig leverandør. Baltic Control er garant for, at de varer vi bestiller leveres i henhold til den gældende kontrakt” udtaler Dan Vestergaard Jessen fra BMG A/S.

Del siden:
01.
november 2016

Baltic Control® har fået forlænget aftalen med NaturErhverv vedr. prøvetagning af frø- og sædekorn til november 2017.

Læs mere
10.
september 2016

Baltic Control® har nu også godkendte auditorer under konceptet QS Cattle and diary.

Læs mere